Dræbersnegle i haven er for mig en pestilens og kræver ret mange timer, både morgen og aften, jeg gør det man ikke må, jeg har en spand med saltpopløsning og bruger en pølsetang til at samle sneglene op med og plop siger det i opløsningen når jeg taber dem i spanden.jeg kalder denne metode for det mest effektive og billigste middel.

Tilfældigt måske. Når vi skal plukke solbær skærer jeg de gamle grene af og lægger dem på bordet
så er det nemt at plukke bærene af, sidste år blev grenene lagt på kompostdyngen oven i nogle salathoveder der var i overskud, det er ellers guf for snegle, men der blev ikke fanget en eneste snegl i
kompostdyngen,solbærgrene har en speciel lugt om det bare er tilfældigt at der ikke var snegle,
det skal ihvertfald prøves igen i år.

Views: 2

Svar på dette

Svar til dette forumindlæg

Jeg tror såmænd at din metode med saltopløsningen er rimeligt human, da sneglene (efter hvad jeg har fået fortalt) dør øjeblikkeligt, når da kommer i forbindelse med salt, da det får samtlige deres celler til at sprænge.
En anden måde at aflive dem på, kan også være at foretage indsamlingen og så derefter hælde kogende vand over dem. Her indtræffer døden også øjeblikkeligt.
Hvor vidt alle mulige moderne foranstaltninger; i form af forskellige typer bekæmpelsesmidler og mere eller mindre fantasifulde fælder overhovedet virker efter hensigten, ved jeg ikke ret meget om, da jeg aldrig selv har afprøvet nogle af dem. I hvert fald forekommer det mig at en model som "ølfælden" KAN være risikabel, da den om muligt vil trække endnu flere snegle til fra nær og fjern, da snegle jo som bekendt elsker lugten af øl. Desuden er det jo heller ikke kun dræbersneglene, men også alle andre typer snegle, som går i denne type fælde og det er jo ikke meningen. Det samme er gældende med hensyn til giftstoffet Ferramol, som også afliver alle slags snegle, med mindre man lægger det i en fælde, som ihvertfald vinbjergssneglene ikke kan komme ind i. Jeg ved godt at mange mennesker irriteres over snegle af alle slags, men stort set alle arter af snegle - med undtagelse af dræbersneglen - spiller en rolle i fødekæden (bl.a. som føde for pindsvin), så vi må affinde os med at leve sammen med sneglene og de følger det eventuelt giver.
Hej Erik.
tak for at jeg ikke står alene med den metode jeg bruger til bekæmpelse af sneglene, for det er virkelig et problem for dem som ikke bor i deres have til daglig, ferramol er jo nok det giftstof som bedst kan bruges i dette tilfælde, jeg har ladet mig fortælle at ferramol har den bivirkning, at feks. pindsvin som spiser snegle der er forgiftet også dør. det der med at sætte en ølfælde, det kunne aldrig falde mig ind det drikker jeg sku selv.
nu er det jo ikke alle kolonier der er plaget af snegle, jeg tror de der er plaget mest er hvor haverne ligger i meget fugtige områder. ha en god sommer, jeg har have i bjergbyparken i randers.
Jeg sværger til Ferramol som jeg spreder i bed og langs hækken her i foråret. Hvis der ikke er problemer med snegle ud på sommeren spreder jeg kun langs hækken i 2. omgang. Sidste år igen spiste de alle mine fine valmuer på terrassen, så vi er IKKE gode venner, mig og dræbersneglene...
Hej Marie.
Jeg har ikke prøvet ferramol, kender et par stykker som bruger midlet, ellers er der jo mange metoder til at bekæmpe sneglene på, ferramol forsvinder vel i regnvejr, jeg mener opløses, de er sultne de bæster sidste år.
var de særdeles ude efter mine daliaer, de kravlede simpelthen op i toppen og gnavede topskudene af. det er nogle slimede terrorister. ha en god sommer, jeg har have i bjergbyparken i randers.
Så vidt jeg kan læse mig til på pakken, skulle Ferramol ikke være farligt for andre dyr, såsom frøer, fugle og pindsvin. Men det er rigtigt at der skal bruges en del... Tilgengæld virker det og dét er jo dejligt:)
Hej marie.
så er alt jo godt
Marie :
Det glæder mig meget, at du kan fortælle at andre dyr ikke tager skade af Ferramol. Men det dræber vel alle slags snegle ? Ville ikke turde bruge det af frygt for, at "vores" vinbjergssnegle også ville dø af det.
Dræbersneglene har indtil videre heller ikke været noget stort problem i vores nuværende have, så vi har kunnet klare dem ved hånd-opsamling. Tror det højeste antal vi har været oppe på endnu, er omkring 20-25 stykker - på hele sidste år !

Iøvrigt har jeg engang set en fiks hjemmelavet ordning til sneglefangst, bestående af 2 stykker plade; den ene som bund og den anden som top. Mellem dem er der søm hele vejen rundt, således at det har form som et lille tremmebur. Sømmene skal så stå så langt fra hinanden at dræbersneglene kan mase sig imellem, men samtidig så tæt, at hussneglene ikke kan komme derind. Det smarte ved denne type fælde er også, at Ferramol`et ligger i tørvejr, så det ikke bliver opløst af regn. Måske kan man finde tegninger af anordningen et eller andet sted på nettet ?
Vi har dræbersnegle i den ene ende af haven - men desværre den ende der egner sig bedst til køkkenhaven. Så nu har vi lavet 'højbede' af sneglehegn, så håber vi på at vi selv får lov at smage jordbærerne iår.
Hej Tine.
tak for svar angående disse sneglebæster, jeg er overvældet med at der er så mange der er kommet med svar på indlæg vedrørende snegle, selvfølgelig vil man jo helst køkkenhaven er på den bedste jord, så vælger man jo på bedste måde at forebygge, en god ide med sneglehegn, jeg spekulere på at flytte min kompostplads til et mere tørt sted, det siges at kompost er det bedste sted for snegle at lægge deres æg i, jeg har min kompost liggende et af de våde steder i min have, jeg har have i bjergbyparken i randers. se www.bjergbyparken.dk
Det første år, vi havde haven, havde vi uforvarende placeret kompostbeholderen lige der hvor der er allerflest snegle. Jeg plejer at sige at vi brugte beholderen til at dyrke snegle i det år. Det myldrede med snegleyngel. Sidste år fik vi spulet beholderen og flyttet den til en anden ende af haven - men jeg tør stadig ikke bruge indholdet af beholderen i min køkkenhave. Nu snakker vi om at få den vasket grundigt igen - og så sætte sneglehegn op omkring den.
Vi går haven efter for snegle hver morgen og aften og vi bruger også salt i en spand. Vi fanger meget varieret, den ene dag er der ingen, den næste 6-10 stykker (I haven).
Vi har også samlet over 100 stykker på stien op til toilettet/bad, en strækning på 50 m.
Desværre ser vi ikke nogen samle i nabohaven (nr.2), da den er til salg og ligner jeg ved ikke hvad, men vi håber på en forbedring når der kommer nye ejere på.
Det gode ved Ferramol, er at sneglene indtager det og tager det dermed hjem i deres bo, hvor det også vil påvirke deres afkom. Men man kan jo købe sig fattig i disse bekæmpelsesmidler.
Hej johannes.
Tak for svar, jeg føler også det er forgæves at samle snegle når andre ikke følger op omkring problemet, jeg har lige hørt på p 4 østjylland at der var en som havde samlet 14000 sidste år, det godt nok et anseeligt antal (uha)
der er flest snegle i fugtig vejr, så lad os håbe på en tør sommer, jeg vil prøve at tælle hvor mange jeg samler.
ha en god sommer, jeg har have i bjergby parken i randers. se www.bjergbyparken.dk

RSS

Leverandører til kolonihavefolket

Besøg også Claus Dalbys haveblog

Bliv facebook-fan af Vores Kolonihaver


© 2012   Created by Marie Lærke.

Badges  |  Rapportér en fejl  |  Terms of Service