I vores nye kolonihave er der en samletank i haven til al husets spildevand, og nu er den vist fyldt - der løber i hvert fald vand oven af - adrrr!

Men nu ved vi ikke, om den bare skal tømmes, eller om løsningen faktisk er uholdbar. Vi har kun boet i kolonihaven 1,5 uge, og før os har der været en tømrer, som byggede huset on and off i ca 3 år, så han har aldrig boet der og brugt vand til bad osv..

Det er en 240 l regnvandtønde, der er gravet ned. Der skulle være lavet hul i bunden, så vandet kan løbe fra. Men måske er den bare fyldt. Forrige ejer fortæller, at han aldrig har fået den tømt.

 

Hvad er jeres erfaringer? Er det en ok løsning?

 

Hvem skal man ringe til for at få en god pris på tømning i Århus?

Views: 349

Svar på dette

Svar til dette forumindlæg

Det er ikke en samletank, for en samletank er en, man skal have tømt et par gange om året, og den er meget større, fra 5000 liter og op.

Det må være en sivebrønd i har, og den fungerer kun, hvis der ikke er alt for meget grundvand. Og med alt den regn, vi har fået på det seneste, så kan den ikke følge med.

En sivebrønd har sine begrænsninger, og kan kun klare en begrænset mængde vand, når den ikke er større end jeres 240 liter.

Så I må enten spare på vandet, eller få den tømt.

 

 

 

Ah tak. Jeg tror at vi prøver at få den tømt og så må vi se om den igen bliver fyldt på en uge... Meningen er vist, at der skal kloakeres herude snart, så vi er ikke meget for at købe en ny stor samletank.

 

Jeg håber også på, at vi får kloakeret inden for en årrække, for jeg har også problemer, når det har regnet meget...... heldigvis har jeg separate tanke en til køkkenet og en til toilettet.

Men udsigten til kloakering er vist ringe her i Aalborg Kommune, for vores haveforening ligger ikke i et område, hvor man udvinder drikkevand. Så det bliver de foreninger, der ligger i vandforsyningsområderne, der først får kloakeret. Så jeg overvejer for øjeblikket, om jeg skal investere i en rigtig opsamlingstank.

Hvis vi vil have lovlige opsamlingstanke, skal det godkendes af kommunen og udføres af en autoriseret håndværker, så det er en udgift på omkring 40 - 50.000 kr. Og de penge vil jeg hellere bruge på at blive tilsluttet et kloaknet.

Ja, det er lige dét. Vi vil også helst gemme pengene til kloakeringen, som vi håber kommer snart... Nu får vi tømt sivebrønden i dag og så må vi se, om det ikke bliver lidt bedre...

Hvor meget skulle I af med, for at få den tømt?

 

625,- ved Risskov et-eller-andet:)

RSS

Leverandører til kolonihavefolket

Besøg også Claus Dalbys haveblog

Bliv facebook-fan af Vores Kolonihaver


© 2012   Created by Marie Lærke.

Badges  |  Rapportér en fejl  |  Terms of Service