Klimaet
Klimaet er helt tydeligt på dagsordenen, og med rette, men ind i mellem sættes jeg nu spørgsmålstegn ved det seriøse i sagen, fra visse sider. Således læste jeg i en avis, at en forsker ved et eller andet universitet, for offentlige midler, havde undersøgt regnormenes betydning for co2 udslippet. Konklusionen på det projekt vat, at regnorme, mens de omsætter organisk materiale, opstår der co2. Noget med 0,3% af den samlede mængde. Foruroligende ikke?
Alternativet til at lade ormene omsætte det organiske materiale er at bruge kunstgødning, og det er en produktion der slipper co2 ud i kolossale mængder, men det indgik ikke i undersøgelsen. Kun en løftet pegefinger til alle der dyrker økologisk, for de er farlige for klimaet. Misbrug af klimadiskussioen?
Der sættes i øvrigt, fra flere forskere (eller er det Landbrugsrådet) der mener at økologisk dyrkning udsender mere co2 end traditionel dyrkning. Det bruges megen maskinkraft i økologisk landbrug, men man overser helt at traditionelle bønder også bruger maskiner når de spreder kunstgødning og sprøjter med pesticider. Ja og så koster fremstilling af kunstgødning og pesticider enorme mængder energi. Lad mig sige lige ud, at jeg ikke tror på det regnestykke.
Man kan nedsætte co2 udslippet helt enormt ved at sænke fartgrænserne på motorveje til 110. Det er vistnok noget med 1/3. Sjovt nok er der ikke så mange der forsker i det.
Økologien er gudskelov i fremgang. Trods finanskrisen fortsætter stigningen. For mig er der ingen tvivl om at det er godt for både klimaet, folkesundheden og for miljøet generelt. Jeg hørte at en forsker for leden sagde at det ikke er beviser for at økologiske grønsager er sundere end andre. Jamen er manden da idiot? Det er bevist at traditionelt dyrkede grønsager og frugt indeholder pesticidrester, og at det ikke er tilfældet med økologiske. Er det ikke bevis nok? Hvornår er pesticider blevet sunde for mennesker, vi ved at det ikke er tilfældet for naturen, eller grundvandet.
Nåh det var bare lige det jeg skulle af med. I øvrigt dyrker vi vores lille have økologisk, har gjort det alle de år vi har haft den, og vi dyrker masser af sunde grønsager, helt uden brug af kunstgødning og sprøjtemidler. Jeg er en lykkelig mand.
Jens Juhl
Slottet i Smørmosen