Haverejse til Kiekeberg plantemarked.
Det hyggeligste plantemarked i Nordeuropa. Det er ikke arrangørernes påstand det er min. Sølva og jeg har været der 3 gange og kommer der igen.
Markedet ligger lidt syd for Hamborg, hvor vi har overnattet inden vi indtager markedet. Midt i et landsbylignende miljø, en slags frilandsmuseum, hvor svinene grynter og fårene bræger kommer ca. 120 mindre planteavlere og sælger deres produkter. Om foråret er der alt lige fra grønsagsfrø til de mest fantastiske stauder og buske. Sorterne er mange også nogle vi aldrig har set før. Vi købte krydderurter hos 2 unge kvinder, som havde hele deres avl på 2 ladcykler, og stauder hos en økologisk planteavler der boede syd for Hamborg der selv havde frembragt dem, deres lige findes ikke andre steder. Det er et fantastisk marked.
Ind i mellem indkøb og besigtigelse af planter og andre sjove ting til haven, sætter vi os på nogle af de små steder hvor man spiser tykke tyske pølser og drikker et glas skummende øl til. Er man ikke til det kan man spise med kniv og gaffel i en hyggelig kro, eller apfelstrudel med kaffe under åben himmel. Mulighederne er mange. Vi køber en hulens masse planter, og dem kan man jo ikke slæbe rundt på en hel dag, jamen så låner man bare en trækvogn, eller stiller sine indkøb i en plantegarderobe.
Vi har været der med Haveselskabet de gange vi har været der. Vi aftaler så tidspunkter hvor bussen er åben og vi kan sætte vore planter ind i bussens underetage. Og der er fyldt op når vi slutter for at køre tilbage til København.
Selv turen frem og tilbage er en del af oplevelsen. Havefolk er aldrig kedelige at være sammen med, og heller ikke i en bus.
Næste gang der er plantemarked i Kiekeberg er 15. – 16. april, og der er plads i bussen som kører fra København kl. 8 om morgenen d. 15. april. Vi er hjemme igen den 16.april ved 21 tiden.
Hvad det korter? Ja såmænd kun 1350 kr. inkl. bustur og en overnatning midt i den smukke by Hamborg, hvor foråret er ca. 2 uger længere fremme end her i Danmark.
Få mere at vide på dette link, hvor man også kan se hvordan man melder sig til:
http://www.haven.dk/calendar.asp?x=&detail=22536&list=0..4&.......
Søgeord:
© 2012 Created by Marie Lærke.
