I foråret anlagde vi et regnvandsbed af nogle brosten og et par trætønder uden bund. De er beregnet til at tage det overskydende vand når vandtønderne er fyldt op, og så nedsive det til grundvandet hvir det hører hjemme, De er beplantede med Sødgræs, nyse røkkike, læge baldrian og kattehale 'Rose Quin', som alle kan tåle stående vand og tørke.
I dag lørdag d. 23. juli så vi at det virker. Vi har tidligere haft kraftig regn, men i dag var vi hjemme til at se det. Vandet løber via den brostensbeklædte rende til bed 1, som fyldes først. Når vandet når op til overløbsrøret løber det over i bed 2. Det fungerer. Billederne må i se under foto, jeg kan ikke få dem ind her.
Søgeord: Regnvandsbed
Med alt den regn vi har fået på det sidste, ville det slet ikke være nok i vores haveforening, mange haver står under vand, men ideen er god.
Vi ligger i en ådal, hvor vi i forvejen har en høj grundvandsstand, og har pumper til at køre i døgndrift. Men for tiden kan de slet ikke følge med.
Dem der har haft haver her i mange år, siger de aldrig har oplevet noget lignende.
Hej Lise
Hvis der blev lavet flere, helst i flere haver ville det hjælpe. Vi får store mængder regnvand ned gennem have oppefra bagboen, ham vil vi gerne have til at lave noget nedsivning. Det løber ned af havegangen til en lille havedam vi har, og her stiger vandet med 12 - 15 cm når det regner som i går hvor vi fik 40 mm på kort tid. En halv time efter regnen holdt op er der tørt på gangene og i dag er vandstanden i søen den samme som før regnen. De træer og buske der gror omkring den og i haven kan tage utroligt megen vand. De to vandbede som jeg viser her var helt fulde i går, men i dag er de tørlagte igen. Der skal ikke så meget til for at nedsive vandet.Man skal bare give plads til vandet så det langsomt kan forsvinde ned til grundvandet hvor det hører hjemme.
Hvis i ligger i en ådal, kan i så ikke lede vandet ud i åen. Vi har nogle haver der også står under vand på dage som i går, de ligger ud til åen, som også svulmer op ved regn, men i dag er den igen normal. Der er selvfølgelig grænser for mulighederne ved nedsivning, men det største problem er ikke den store mængde regn, men de store flader med fliser folk har i deres haver. Vi har også terrasser med fliser, men vi laver felter til nedsivning af brosten mellem fliserne, og så begrænser vi flisebelægningen til det nødvendige.
Vi har drænet i hele haveforeningen og har pumper kørende i døgndrift, der leder vandet ned i åen, men når der kommer så meget regn, kan de slet ikke følge med.
ca. 1 - 2 spadestik nede har vi et tykt lag ler, som gør at det tager lang tid for vandet at sive væk.
Der er så stor forskel på haveejerne, mine naboer hører (desværre) til dem, der kun opholder sig i haven, og ikke er til ret meget mere havearbejde end at slå græsset, så de vil ikke kunne overtales til at lave nedsivning.
Heldigvis ligger min have lidt højere end mine naboers, men desværre ikke nok, når det regner så meget i så mange dage i træk.
I køkkenhaven har jeg højbede, og formentlig ender det også med, at jeg hæver alle mine blomsterbede med kantsten, så de ikke drukner i vand.
Og så er der et par steder i græsplænen, jeg skal have lagt et godt lag jord, så de kan blive i niveau med resten.
© 2012 Created by Marie Lærke.
