Har nogle af jer, flyttet planter ud i kolddrivhus, såsom tomat og chili eller basilikum???

 

Jeg var så tæt på at gøre det igår med tomat og chili (de varme dagtimer og masser af lys, frister) da naboen allerede har plantet ca. 40 cm store tomatplanter ud i drivhuset - men deres agurkeplanter ser noget "influenzaramte ud" / de kan da ikke lide at fryse om natten.

 

Min mavefornemmelse siger mig, at det stadig er for tidligt for tomat & chili pga af nattetemperaturen med risiko for, at planterne simpelthen går i vækststandsning og anlæggene til frugtsætning formindskes???

 

Og så en glad forårshilsen: Kartoflerne er kommet op :)))

 

 

 

Views: 60

Svar på dette

Svar til dette forumindlæg

Jeg vil nu også vente med at flytte de sarte planter i kolddrivhus, da temperaturen de næste par nætter kan komme ned til frysepunktet. Især agurken er det alt for tidligt at sætte ud. Det kan godt være, at tomaterne kan overleve, men man kan riskere, at de får et "chok", der influerer på deres senere vækst og trivsel, og som gør dem mere sarte og modtagelige for sygdom.
Tak for svaret :) Hvor er jeg glad for, at kunne "beherske" mig lidt endnu :) ... Mener, at have læst et sted, at tomater minimum må udsættes for en nattetemperatur på 12 grader - og så varmt tror jeg ikke mit drivhus kan holde natten på endnu :)
Jeg har slet ikke sået mine tomater og agurker endnu. På baggrund af sidste års erfaringer, hvor mine tomater kom i drivhus omkring den her tid, så har jeg i år trukket den indtil nu med at så, for at undgå at mine unge tomater får kuldegysninger igen, og dermed en svækket start.
Agurk sår jeg først engang i maj måned.
Tomaterne har jeg sået midt i marts og efter prikling er de nu knabt 10 cm høje med en pæn kraftig stilk. De står i et sydvestvendt vindue v/ max 15 grader. Akurkerne har jeg sået her sidst i april og de står nu med første bladsæt. Satser på at midten af maj måned, kan blive et godt udplantningstidspunkt :)
Jeg plejer at købe mine planter på torvet i Århus, og så er det jo sælgeren, der har problemet med opbevaring :) I år er jeg så heldig at have en kollega, der selv sår en masse forskellige tomatsorter - og alt for mange af hver. Hun har lovet mig lidt af overskuddet. Hun fik til gengæld et par potter med hindbærplanter af mig, lækre efterårshindbær. Skønt med sådan noget byggehandel!
Byttehandel! ;-)
Fordelen ved at så selv er dels det økonimske, for hvis jeg skulle købe mig til - 33 tomatplanter, 50 chiliplanter, 5 agurk, 14 basilikum x utallige kimplanter, 24 amarant, 40 salvia splendes, utallige diverse salater, rød spidskål, palmekål o.m.a... ville der være mere økonomi i at sælge end at købe.

En god og sund tomat- og chiliplante fra plantecentre kan snige sig op på en 30-40 kr. I supermarkeder har jeg set dem ned til 8-20 kr. stykket, men der er det tydeligt at se, planterne ikke har det godt.

Hvis du spørger mig, så skulle der være plantebyttecentraler omkring hvert hjørne :). Jeg elsker hindbær. Sidste år og for første gang - høstede jeg hindbær for, hvad der svarer til at købe for 500,- i supermarked og har 2 poser tilbage i fryseren.

Nå men væk fra det økonomiske :) At dyrke selv er lige så meget en passion - jeg kan simpelthen ikke lade være. Foråret i vinduskarmen er et must :)
Jeg ved ikke, hvor meget økonomi der er i det, jeg selv producerer (ift. frøindkøb, gødning, arbejdstid m.m.), men det handler også mest om tilfredsstillelsen ved selv at gøre hele arbejdet. Fra lille frø i jorden (OK, ikke tomater, agurk, peber for mit vedkommende, som jeg jo køber) til færdig pastinak, kartoffel, salat, bønne m.m. Jeg tror, der er noget helt ur-menneske i den følelse af at være "selvforsynende". Og friskheden - er der noget bedre end at gå ud og grave kartofler op, skylle og koge dem for derefter at indtage dem med stor nydelse? Det tror jeg ikke! ;-) Og lige én ting mere: Ved selv at så tomter, chili m.m. får man adgang til et langt større sortiment og spændende afgrøder, end det der er til salg i plantecentrene.

Jeanet, du er vel bekendt med haveselskabets plantemarkeder rundt om i landet, ikke? Det er godt nok ikke byttecentraler, men man kan få alskens spændende planter til meget rimelige penge.

Sidste år var første gang, jeg havde hindbær (efterårs) (etablerede planter i min nye have), og jeg var godt nok imponeret over høstresultatet. Over ca. to måneder høstede jeg hver anden dag 1-2 (jordbær)bakker bær. Jeg smovsede i hindbær på min morgenmad, og der røg også en masse i fryseren, hvoraf der er en ganske lille smule tilbage. Lige til et par lækre smoothies :)

Jeanet, hvor stort et drivhus har du? Det må da være enormt, hvis du skal have plads til ca 100 planter!
Det man selv dyrker, smager simpelthen bare bedre:) En helt anden sprøjtefri kvalitet :)

Uha, mit drivhus er ikke ret stort, men der plads til ca. 8-10 kryddertomatplanter, basilikum og ca. 6-8 chilier - men så er det også fyldt! Resten plantes ude overalt hvor der er plads, i en skøn forening af mangfoldighed og blanding af pryd og urt. Staudebedet har ofte haft selskab af forskellige køkkenurter som lave bønner, rødbeder, selleri m.v. Det fungerer fint :)

Drivhusets hylder fungerer også som opbevaring af prikleplanter indtil vejret tillader udplantning i det fri... dvs inden de permanente drivhusplanter har fyldt det hele :)

RSS

Leverandører til kolonihavefolket

Besøg også Claus Dalbys haveblog

Bliv facebook-fan af Vores Kolonihaver


© 2012   Created by Marie Lærke.

Badges  |  Rapportér en fejl  |  Terms of Service