Rigtig mange har spurgt til opvarmning af kolonihavehuset med gasvarmeovn, el-radiator eller varmepumpe - og der er kommet masser af hjælpsomme svar her i vores forum.

Essensen af de mange visdomsord har jeg samlet i tre små guides, som du kan få overblik over lige her. Jeg håber, at de gode råd vil lune rigtig mange kolde tæer ude i kolonihaverne.



Gasvarmeovn til kolonihavehuset

Til dig, der har et lille kolonihavehus og et begrænset behov for opvarmning.

Fordele: Billig at anskaffe, billig i drift og kræver ingen montering.
Ulemper: Danner kondens, hvis den kører længe - så man skal af og til lufte ud.

  • Denne Norwarm gasovn kan rumme en gasflaske i maven.
  • En mindre model, hvor gasflasken opbevares ved siden af - f.eks. i et skab.

Her kan du læse kolonisternes erfaringer med gasvarmeovne i kolonihaven.



El-radiator til kolonihavehuset

Til dig som alligevel har el i kolonihaven og ikke skal varme op konstant.

Fordele: Det er billigt at købe en el-radiator, og den skal ikke monteres af en fagmand – bare i stikkontakten.
Ulempe: Dyr i strøm, hvis den skal køre meget – særligt f.eks. hvis den skal holde huset frostfrit hele vinteren.

Læs kolonistens erfaring med el-radiatorer i kolonihaven.



Varmepumpe til kolonihavehuset

Til dig med et større kolonihavehus og behov for at varme op i længere perioder.

Fordele: Kan varme et stort kolonihavehus op. Meget billig i drift og giver en god tør varme. Kan holde huset frostfrit hele vinteren uden at ruinere dig.

Ulemper: Kræver montering af en fagmand, hvis du ikke selv er lidt handy anlagt.

Læs kolonisternes erfaringer og gode råd omkring varmepumper.

Jeg håber, at alle de gode råd fra vores søde og hjælpsomme kolonihavefolk, vil varme i kolonihaverne derude.

Dette indlæg er en del af temaet 'Varme i kolonihavehuset'.

Lines kolonihavehus ser virkelig lunt og skønt ud.

Indeholder affiliatelinks

Views: 1126

Svar på dette

Svar til dette forumindlæg

Dejligt med et lille gensyn af kolonihave stuen :) som jo nu er solgt til nogle andre.

Men den gang varmede jeg op med en lille petroleumsovn, det fungerede fin, bortset fra det kunne være farligt at sove med den tændt og den stank forfærdeligt.

Senere fik vi en gasovn, den var rigtig god, men den skal man heller ikke sove med tændt, problemet med begge er at de bruger ilten i lokalet, så man kan risikere aldrig at vågne igen. Gasovnen stinker til gængæld ikke og varmere hurtigere op.

Vi boede i haven fra have sæsonen åbnede til den lukkede, men vi frøs aldrig :)

Uha aldrig vågne igen... GYS!

Min gasovn brugte jeg også kun, mens jeg var vågen. Hvis jeg sov i huset, måtte det blive uden varme på.

Hej Line

Du har fuldstændigt ret, hvis man falder i søvn til en gas ovn eller petroleums ovn, spise r den alt ilten,

Har prøvet det og vågnede op med mega hovedpine Pgr. af manglende ilt i rummet. Pyh, ikke rart

mvh

sophus

RSS

© 2018   Made By You   Powered by

Badges  |  Rapportér en fejl  |  Terms of Service