På Eriks opfordring, vil jeg her nævne en spændende pæresort, som jeg faldt over for efterhånden nogle år siden (tror måske det var i fjernsynet), og som jeg sidste efterår endelig fik opdrevet. Det er såmænd ikke fordi jeg ved så frygtelig meget om sorten "Rød pære fra Samsø", ligesom det er begrænset hvad der er at finde på det store internet.
Jeg kan bare konstatere, at jeg altid har halft en svaghed for alt hvad der skiller sig ud fra det normale, og det må man sige at denne pære gør. En sidebemærkning, er at jeg i årenes løb har dyrket alt fra blå kartofler, kridhvide agurker, til kulsorte gulerødder og en masse andre "skæve" ting. Bare fordi at det kunne være interessant, og vigtigst af alt - sjovt.
For at vende tilbage til pæren, så har jeg, i hvert fald hvad farve angår, ikke personligt set andre pærer med lignende farve, og slet ikke indvendigt. Den er, som I kan se på billedet, ganske rød fra inderst til yderst, og jeg kan nærmest ikke vente med at se træet gro, og forhåbentligt give frugt (og sikkert en masse snak over hækken), her i vores kolonihave.
Der er en ganske kort beskrivelse af sorten på http://gamlefrugtsorter.dk/p%C3%A6re%20r%C3%B8d_p%C3%A6re_fra_sams%...

Søgeord:
Permalink Svar af Lotte Hansen on marts 6, 2010 at 11:03am
Permalink Svar af Erik M. Hansen on marts 6, 2010 at 7:19pm
Permalink Svar af Carsten & Katrine on marts 7, 2010 at 12:27pm
Permalink Svar af Erik M. Hansen on marts 21, 2010 at 12:27am
Permalink Svar af Carsten & Katrine on marts 21, 2010 at 10:07pm
Permalink Svar af Carsten & Katrine on april 7, 2010 at 10:32pm 
© 2012 Created by Marie Lærke.
