Aprilnyheder på Slottet i Smørmosen

 

 

Nu er det endelig forår. Vi er flyttet ud af vinterhiet og ud på Slottet i Smørmosen. Vi er godt i gang med forårsarbejdet, og det er en travl tid. Ud over at passe tomater, chili, peberfrugt og andre planter, så er der sået spinat i squashbedet, blodkløver i kålbedet.

 

Komposten er en sag for sig. Vores gamle kompostsystem, er slidt op. Det har holdet i 17 år, og har været ved at falde fra hinanden siden sidste år. Det var egentligt meningen at der skulle være bygget en ny i vinterens løb, men der har ikke været tøvejr til det, så den er lige blevet lavet. Det er faktisk noget af en opgave. Alle kompostmaterialer skal jo ud og opbevares et andet sted. Vi komposterer i et 3 box system, bygget af træ, fordi det giver den kompost vi gerne vil have.

 

Hen over den nye beholder skal der monteres en aquadukt til regnvand fra taget. Tidligere løb det ned i en beholder og blev pumpet op i regnvandstanken, nu skal det løbe selv.

 

En anden vigtig ting er bragt i orden. Det er endelig lykkes os at få monteret solceller på taget, så nu er vi energiproducenter. Det er en del af vores strategi for delvis selvforsyning. Solcellerne kan nu ikke helt klar vores el-forbrug. Vi kan producere mellem 850 – 900 kw/t om året, og det er et godt tilskud til den strøm vi bruger. Det er Havdrup El, ved Kim Jørgensen der har monteret og installeret hele herligheden, han kan kontaktes her: http://www.jselteknik.dk/news.php

 

Bogprojektet er kulmineret. Skulle man få lyst til at lade sig inspirere af Slotsfruens og mine ideer til hvordan man kan være delvis selvforsynende i sin økologiske have, så gå ned til boghandleren og køb vores nye bog ”Økologisk Have – selvforsyning til husbehov”. Den udkommer d. 5. april. Gå ind til jeres boghandler, har han den ikke så bestil den. Gå ind og sig: ”Hvad i alverden, har i ikke den?” så skal de nok skaffe den hjem. Den udkommer på Forlaget Koustrup og Co.

 

Månedens plante er denne gang en grøngødningsplante. Blodkløver kan sås i det tidlige forår, og senere når fx kålen skal plantes ud, kan den danne bunddække mellem kålene. Blodkløver er en smuk plante der ud over at give en masse grønmasse, er det en god biplante der samtidig tiltrækker gavnlige insekter og fikserer kvælstof. I finder dyrkningsvejledning her: http://www.slottet-i-smoermosen.com/links.html

 

Månedens opskrift handler om påske. I ”gamle dage”spiste vi Skidne æg i påsken, og det finder vi på at gøre endnu, vi har jo 4 høns som lægger en masse æg. Det er en god ret, som er peppet op af Slotsfruen. Se den her: http://www.slottet-i-smoermosen.com/links.html

 

Vi ved godt at det trækker i jeres så-arm nu. At komme til at så og se tingene spire, men tøv lige en kende til jordtemperaturen er som den skal være. I finder et skema over jordtemperatur for de fleste afgrøder her: http://www.slottet-i-smoermosen.com/okologi/jordtemperatur.html

 

Måske trænger du til lidt inspiration i havearbejdet, og så er det en ide at deltage i havekurset i Gladsaxe Hovedbibliotek alle onsdage i april, dvs. 6. 13. 20. og 27. april. Alle dage kl. 19 – 21.30. Klik ind på http://www.slottet-i-smoermosen.com/okologi/kursus_01.html, og se programmet.

 

 

Det var alt i denne omgang, så ingen miljøpolitiske udmeldinger denne gang.

 

Godt forår

Sølva og Jens

 

Views: 24

Søgeord: Solenergi

Kommentar af Lise, april 5, 2011 kl. 8:22pm

Hvor har I været flittige, dejligt at læse om jeres gøremål, det inspirerer.

Jeg venter lidt med at flytte fast ud i min have, indtil videre nøjes jeg med weekenderne.

Godt forår til jer begge.

 

Kommentar af Jens Juhl, april 5, 2011 kl. 9:53pm
Tak for det Lise

Skriv en kommentar

Du skal være medlem af VORES KOLONIHAVER for at kommentere!

Join VORES KOLONIHAVER

Leverandører til kolonihavefolket

Besøg også Claus Dalbys haveblog

Bliv facebook-fan af Vores Kolonihaver


© 2012   Created by Marie Lærke.

Badges  |  Rapportér en fejl  |  Terms of Service