Som om det ikke var nok, at vi for et par måneder siden afholdt barnedåb for vores datter, Lærke. Nu er næste navngivningsprojekt på banen, og det er så at finde på et navn til vores kolonihave også. Om det så nogensinde lader sig gøre, må tiden vise. Det hører sig vel nærmest til, fornemmer jeg når jeg kigger mig omkring i haveforeningen.

Og tja, der er jo mange muligheder når det handler om navne, men det er svært at ramme et, som sidder lige i skabet. Sådan er det vist bare med navne, på både børn og kolonihaver.

Skal det være en slidt, gammeldags, latin klassikker ala Pax? Skal det være et eller andet solbeskinnet Morten Korch-agtigt? Skal man opkalde det efter nogen som har haft betydning for en, som et slags minde? Skal det relateres til noget i lokalområdet? Skal vi bare kalde det Lærkereden efter vores datter, og hvilken undskyldning skal vi så give vores næste barn?

Eller skal man bare lade helt være, indtil man en dag får en åbenbaring?

Det kan vi så gå og tænke lidt over.

Views: 16

Kommentar af Karen S, marts 22, 2010 kl. 12:22pm
hvis I kalder det Lærekereden ... så forpligter det godt nok, hvis I skal have flere børn. Uha ...
Men det er da rigtigt - et hus skal da have et navn. Det havde jeg glemt! Må straks til at gå i tænkeboks.
Kommentar af Erik M. Hansen, marts 22, 2010 kl. 12:24pm
Det er sådan noget man kan gå og spekulere længe over, men Lærkereden er da oplagt :-)
Vi havde snakket om flere forskellige navne til vores; det ene mere søgt og fortærsket end det andet. Så foreslog en af vores piger at det skulle hedde "Nydningen", og inden noget var endeligt besluttet havde en de andre piger lavet navneskiltet i en sløjdtime !
(Man skal have et vist kendskab til Bamse & Kylling for at vide hvad en "nydning" er !)
Kommentar af Jonna Madsen, marts 22, 2010 kl. 5:40pm
He he Erik...Nydningen...godt hittet på af tøsen. Det er jo det det er.....
Ja huset skal da ha et navn. Mit hedder "Bette Nok"....(er jo i Thy)... men var omkring mange inden jeg ramte !!
Både "løget" og flere blomster navne også.....men kender det, det skal lige vendes nogle gange inden man kan døbe det :-) Men lad os det vide når I beslutter jer... :-)
Kommentar af Lotte Hansen, marts 22, 2010 kl. 6:23pm
Navne til huse? Hmm, det har jeg aldrig rigtig forstået. Men hvor er det godt, at der er plads til den brede smag i vores kolonihaver ;-)
Kommentar af Line Fauerholm, marts 23, 2010 kl. 10:41pm
Jeg syntes i skal vente til åbenbaringen kommer.... eller holde jer til den første indskydelse, for den er som regelen den bedst "lærkereden" er jo smuk syntes jeg. Og så lade være med at tænke så meget ud i fremtiden, men leve i nuet.
Min bedre halvdel syntes "fuglereden" er bedre :-D det var jo også en mulighed.

Mit hedder fauerflora, fordi jeg hedder fauerholm til efternavn, og fordi jeg er "bidt af en gal blomst". ;o)

Skriv en kommentar

Du skal være medlem af VORES KOLONIHAVER for at kommentere!

Join VORES KOLONIHAVER

Leverandører til kolonihavefolket

Besøg også Claus Dalbys haveblog

Bliv facebook-fan af Vores Kolonihaver


© 2012   Created by Marie Lærke.

Badges  |  Rapportér en fejl  |  Terms of Service