Så er min påskeferie startet!
Skønt at kunne se frem til mange dage i haven og mange gøremål. Og vejrudsigten ser godt ud for de kommende dage.
I morgen skal jeg først have sat espalierer op til mine clematis og slyngroser.
Og så skal jeg igang med et stort arbejde, der tager flere dage: lægge flisegange i min køkkenhave og dernæst samle højbedene og fylde jord i.
Jeg har 2 paller fliser og 2 bigbags med samlet 1m3 flisesand stående i forhaven. Så der skal køres mange gange med trillebøren. Jeg er spændt på, hvor lang tid det tager at få lagt fliserne, da jeg aldrig har prøvet at lægge fliser før.
Kommentar af Lotte Hansen, april 15, 2011 kl. 9:24pm Pas på ryggen! ;-) God arbejdslyst
What a women !!! Flisearbejde er vist hårdt arbejde, men jeg drømmer om at kunne det. Skal også prøves en dag :-) vil følge dig spændt her....lægger du billeder på her ?
Go arbejdslyst, vejret blir vist med dig :-)
Jeg har købt nogle fliser, der er 20 x 40 x 5 cm og vejer 7 kg stykket - af hensyn til ryggen. Men det skal nok blive hårdt arbejde alligevel!
Min mor har selv lagt alle fliserne om i hendes have for nogle år siden, og når hun kan, så kan jeg vel også?
Men hun er en sej kvinde, der VIL kunne sådan noget selv. Min far har tidligere lavet alle de hårde fysiske opgaver i haven, men siden hun blev alene, gør hun det meste selv.
Hun kommer forbi en tur her i formiddag - jeg skal lige have lidt råd og vejledning. Jeg har også kigget på diverse hjemmesider, for at få gode råd. Fliserne skulle jo gerne ligge lige.... Men for en sikkerheds skyld, har jeg købt et afretterjern, en slags vatterpas til fliselægning mv.
Batterierne i mit kamera er ladet op, så der skal tages billeder under vejs og når det hele er færdigt, og der skal nok komme billeder her på siden.
Lige nu venter jeg bare på solen, det ser ud som om, det har regnet i nat, så det skal lige blive lidt mere tørt, inden jeg kaster mig over de udendørs aktiviteter.
Lørdag fik jeg sat espalierer op, nu må mine clematis godt komme i gang med at vokse, lige nu er de første spirer ca. 10 cm høje, men mon ikke påskens gode vejr skal få sat mere skub i vokseriet. Der blev også gødet i mine bede, men jeg må vist igang med vandslangen, for der skal gerne vand til, når man gøder.
Ukrudtet i hækken fik en gang med gasbrænderen - forhåbentlig kan den tage det værste, så jeg slipper for at ligge på knæ og fjerne ukrudt?
Og de første render til fliser blev gravet - hold da op det er hårdt at grave......... Men nu er der klar til at få blive sand i og lagt fliser i de første 2 gange i køkkenhaven.
Skriv en kommentar
© 2012 Created by Marie Lærke.

Du skal være medlem af VORES KOLONIHAVER for at kommentere!
Join VORES KOLONIHAVER