I Kolonihaven FauerFlora går jeg altid og holder øje med mine blomster, dvs. jeg noterer mig hvor de forskellige blomster står og hvilke farve de har + jeg fotograferer dem i alle stadier… jeg nyder virkelig at skyde smukke skarpe billeder af mine blomster :)

Når jeg ser en blomst sætte frø, holder jeg især øje med frøkapslerne, for de skal være helt klar før jeg indsamler frøene, det betyder at frøkapslerne skal være tørre og åbne.

Så er det altid en god idé at indsamle frøene en tør solskins dag.

Frøene bliver så lagt til tørre på en avis i drivhuset eller i redskabsrummet, på avisen skriver jeg altid navn og farve, for jeg har mere end een gang konstateret at jeg ikke kan huske frøene alene på deres udseende.

Når de er helt tørre tømmer jeg frøkapslerne ned i et stort rundt fad, hvor jeg så renser frøene for skidt… det kan gøre på flere forskellige måder, afhængig af hvilke frø det er. Eks. så snurrer jeg fadet rundt, lidt lige som når man vasker guld ;) så samler skidtet sig og det er lige til at fjerne. Eller jeg ryster frøene forsigtigt mens jeg puster ned i frøene, så blæser al det lette skidt væk, men frøene bliver liggende på fadet.

Derefter hælder jeg frøene i en frysepose, som jeg noterer navn, farve og årstal på. Posen ruller jeg kanterne ned på, så posen står åben og så sætter jeg posen ned ved siden af alle de andre frø :)

Frøposerne har jeg designet på computeren, med billede, info og såanvisning, den printer jeg ud i det antal jeg skal bruge.

Derefter skærer jeg alle poserne ud, limer dem sammen og sorterer dem op i arter og farver.

Frøene bliver derefter pakket i små lynlåsposer, og så ned i den fine frøpose, som jeg har lavet til frøene.

Derefter ligger jeg informationerne om mine frø her i frøbutikken :)

Claus Dalby har skrevet et lang og fyldestgørende indlæg om at så sine frø med succes, du kan læse indlægget på Clausdalby.dk

Views: 40

Kommentar af Maj-Britt Wedde, februar 22, 2012 kl. 8:37am

Hej Line..Tillykke med dit nyeste projekt - har lige tjekket din hjemmeside og ville købe frø - men kan ikke logge mig ind?? hmm... det strander der ved oprettelse..

prøver igen senere

Kommentar af Line Fauerholm, februar 22, 2012 kl. 9:01am

Hej Maj-Britt

Det forstår jeg ikke, du skal ikke logge ind for at købe frø.

Hvis det er når du kommer til PayPal siden, så kan du vælge at købe med kreditkort, uden at logge ind.

Du skal blot udfylde felterne under Har du ikke en PayPal-konto?

Jeg tjekkede lige butikken, den virker fint, og der en der lige har købt frø... prøv igen, ellers er du velkommen til at kontakte mig fauer_flora@hotmail.com

Skriv en kommentar

Du skal være medlem af VORES KOLONIHAVER for at kommentere!

Join VORES KOLONIHAVER

Leverandører til kolonihavefolket

Besøg også Claus Dalbys haveblog

Bliv facebook-fan af Vores Kolonihaver


© 2012   Created by Marie Lærke.

Badges  |  Rapportér en fejl  |  Terms of Service