Skvalderkål!

Ja, vi kender vel alle skvalderkålen og har en mening om den. For nogen er den den værste fjende, mens andre elsker og tilmed ynder at spise den. Jeg hører nok (nej, helt sikkert) til den første kategori, for jeg kan overhovedet ikke få styr på skvalderkålen.

Godt nok er den begrænset til et forholdsvist lille stykke i haven, men sagen er at det stykke, er i hækken ind mod naboen, og der har den åbenbart besluttet sig for at gro lystigt. Derinde er den nærmest også umulig at bekæmpe, i hvert fald med skuffejernet, så en klog plante er den tilsyneladende også.

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal mene. Min omgangskreds er åbenbart også delt i to lejre. Dem som synes at den er så smuk og nyttig, og synes at jeg bare skal lade den udfolde sig, og til sidst ende i frikadellerne, og så dem som kigger sig over skulderen og hvisker "Roundup!".

Hvad mener I andre kolonister om skvalderkålen? Er der andre der kæmper en lige så ulige kamp, og skulle der eventuelt være et sidste, ultimativt godt husråd at hente omkring skvalderkålen, når man nu har besluttet at den helst skal afgå ved døden, hurtigst muligt?

/Carsten

P.S. Der er billig skvalderkål til salg her!

Kommentar af Skattely, maj 16, 2010 kl. 11:04pm: hmm.... jeg har ganske meget skvalderål i staudebedet, så du kan ikke afsætte noget her. Har fundet ud af at min lettest graves op når det har regnet en del. jeg tror ikke at jeg slipper af med den men er sikker på at nogle års intensiv jagt nok skal få det ned på et niveau som jeg kan leve med. sprøjte for den gør jeg ikke. Men med hensyn til det med at sprøjte er har jeg rokket mig en kende i år. Med min nyerhvervede skulderskade, så må jeg erkende at jeg skal vælge mine ukrudtskampe med omhu.... plænen får en tur i år, det ser gansk enkelt for slemt ud med forholdet mellem græs og alt andet. Efterfølgende vil jeg forsøge at optimere græssets betingelser så det kun bliver denne ene gang.... er bondetøs og landmandsdatter, synes jeg har set alt alt for mange marksprøjter. Med hensyn til skvalderkål og kvikgræs så lever jeg fint med et årelangt had/kærlighedsforhold. Agerpadderokken bliver jeg næppe kvit, men håber også at kunne begrænse den over tid/år. Renser jorden så meget som jeg kan og må så jagte det grønne så snart det viser sig og håber at kunne få de restterende stresset til døde over tid. Kan se at de områder jeg rensede sidste år kun har begrænset af kvik og agerpadderokke. Min status er, at det var/er et omfattende arbejde, men også tilfredsstillende effektivt. Det skal nok gå. Jeg er måske i den sammenhæng lidt heldigt stillet med mine fysiske skavanker. Skal jeg arbejde med jorde kan det kun ske med højre arm med let støtte fra venstre, så det er helt ned til jorden. tror jeg ville have overset mange rodstumper hvis jeg havde kunnet arbejde normalt.
pøj pøj med kampen og fortæl endelig hvad du vælger at gøre og hvordan det så går

Kommentar af Jeanet, maj 17, 2010 kl. 6:02am: Vi har/ har haft samme problem i et skel. Systematisk år efter år, nipper jeg hoveder og stilk af ved jordorverfladen. Det hæmmer dens vækst og "lyst" til at fortsætte sin vandring ind på vores side af skellet - den søger mere og mere tilbage, hvor den oprindeligt havde etableret sig og får lov til at gro. I naboens have.

Kommentar af Bettina Bech, maj 17, 2010 kl. 8:46pm: Jeg havde lige en snak om skvalderkål med en gammels havemand i søndags. Han siger med tålmodighed og nogle år at arbejde med, så kan man komme af med det med et lugejern. Det skal prøves....

Kommentar af Ketty Bahrs, maj 18, 2010 kl. 11:31pm: Jeg har det med skvalderkål, som med mælkebøtter - kan de ikke aflives, så lev med dem.
Nu er det så ikke særligt meget skvalderkål jeg har og det skal bruges til en himmelsk pesto..
så jeg lader skvalderkålen leve og lever selv af den.